12/10/2023
Brug billeder rigtigt på din hjemmeside: Fire fokusområder
Billeder er ekstremt vigtigt at have på din hjemmeside. Men der er nogle ting, du skal tænke på, før du uploader billeder til din side.
Billeder er et af de vigtigste typer indhold på en hjemmeside. Det er dog vigtigt, at du uploader den rigtige slags billeder. Ellers risikerer du at hjemmesiden bliver langsom, eller at billederne ikke ser så godt ud, som de kunne.
Mange brugere på mono.site kan opleve, at billedredigering kan virke lidt uoverskueligt. Derfor har vi her samlet fire områder, du skal holde dig for øje.
1. Hvilke billeder kan jeg bruge til min hjemmeside?
Det bedste er, hvis du kan få taget professionelle billeder til din hjemmeside. Så er dine billeder nemlig helt unikke og reflekterer dit brand. Men hvis det ikke er muligt, findes der en række hjemmesider på nettet, hvor du kan finde billeder, som du godt må bruge. Du kan for eksempel bruge unsplash eller pixabay, men med en hurtig Google-søgning kan du nemt finde mange flere.
Som udgangspunkt må du ikke bruge billeder som du har fundet på Google på din hjemmeside, da du kan risikere at dem som har rettighederne til de billeder opkræver dig betaling for at bruge det!
Du kan dog godt finde såkaldte "royalty free" billeder på Google - altså billeder, du gerne må bruge. Gå til www.google.com, klik på Indstillinger> Avanceret søgning> Brugsrettigheder, og vælge en af indstillingerne, der giver dig mulighed for at bruge billederne på din hjemmeside.
2. Billedets format
Det kan være svært at beslutte sig for, hvilket format er det bedste til din hjemmeside.
En god tommelfingerregel er, at bruge JPG hvis du skal bruge det til din hjemmeside. JPG er nemlig mindre end fx PNG, men ser ligeså godt ud. Så du får et flot billede, der ikke gør siden langsom.
For grafik som logoer og andre ikoner er PNG det bedste valg.
3. Billedets dimensioner
Dimension betyder meget for, hvordan billedet kommer til at se ud på hjemmesiden. Billeder, der er beskåret til at være helt firkantede, giver for eksempel en helt anden effekt end et rektangulært billede. Det kan godt betale sig at beskære dit billede inden du lægger det op på hjemmesiden. Du kan fx nemt beskære billeder i Figma eller andre gratis online værktøjer.
4. Billedets størrelse
Hvis du ikke er opmærksom og komprimerer størrelsen på dine billeder, før du uploader dem, så bliver hjemmesiden langsom. Et billede taget direkte fra din smartphone eller kamera og uploaded direkte til hjemmesiden kan nemt fylde 3MB eller mere. Det lyder måske ikke af meget, men hvis du har et galleri med f.eks. 10-20 billeder, så bliver det til en del, og hjemmesiden kommer på overarbejde.
Derfor er det vigtigt at komprimere dine billeder inden de bliver uploadet. Dette sikrer både dine besøgende en hurtigere indlæsningstid (god brugeroplevelse) og optimerer hjemmesiden i forhold til Google. Google tager nemlig også hensyn til datamængden på din side, og hvis den er for tung, så trækker det ned. Derfor påvirker din billedredigering faktisk også din SEO.
Hvis du oplever, at et billede indlæses langsomt på din hjemmeside (det ser ud som om billedet "ruller" ned som et gardin), så skyldes det helt sikkert, at dine billeder er for store!
Derfor kan det anbefales at bruge Photoshop eller et gratis online program som f.eks. Figma eller pixlr.com til at reducere billedernes størrelse.